Bodyplethysmografie

Body plethysmography er et meget meningsfuldt studie af lungefunktion. Læs hvornår du skal gøre eksamen og hvordan det virker!

Bodyplethysmografie

den Bodyplethysmografie, også kaldet hele kroppen plethysmography, er en test procedure for at kontrollere lungefunktion. I modsætning til spirometri er det stort set uafhængigt af patientens samarbejde, og det er derfor godt egnet til børn. Læs her hvordan kropspletysmografi virker, og hvilke lungefunktioner værdier lægen kan måle.

Produktoversigt

Bodyplethysmografie

  • Hvordan virker legemspletysmografi?

  • Bodyplethysmography: evaluering

Hvordan virker legemspletysmografi?

I legemsplethysmografi sidder patienten i en lukket, lufttæt kabine om størrelsen af ​​en telefonboks. Han trækker vejret gennem et mundstykke i et måleapparat uden for kabinen. Åndedrætsbevægelser ændrer trykket i lungerne. Dette kan blandt andet bruges til at beregne trykket i alveolerne (alveolærtryk).

En computer kan beregne yderligere værdier fra de forskellige målte parametre og vise dem i et diagram. En vigtig fordel ved helkropsplethysmografi over spirometri er, at det giver pålidelige resultater selv hos mindre samarbejdsvillige patienter. Da måleresultaterne ikke er afhængige af luftstrømmen i måleapparatet. Derudover kan legemsplethysmografi også bruges til at beregne de lungemængder, som patienten ikke aktivt bruger under vejrtrækning, for eksempel restluft, der er tilbage efter udånding i luftvejene (funktionel restkapacitet).

Bestemmelse af iltdiffusionskapacitet

Desuden kan lægen ofte bestemme lungens såkaldte diffusionskapacitet via apparaterne i en legemsplethysmografi. Dette er lungernes evne til at absorbere eller frigive ilt. Patienten modtager en specielt sammensat testluft, der indeholder en lille mængde kulilte (CO). Patienten indånder CO via testluften og ind i blodet via lungerne. Der binder det, ligesom ilt, til hæmoglobinet med rød blodpigment.

Fra mængden af ​​CO tilbage i udåndingsluften er det nu muligt at nemt beregne mængden af ​​absorberet kulilte. Sygdomme, hvor lungens gasudvekslingskapacitet er reduceret, fx pulmonal fibrose eller anæmi (anæmi).

Bodyplethysmography: evaluering

Efter kroppens plethysmografi vurderer lægen resultaterne ved hjælp af det opstillede diagram. Selvfølgelig behøver patienten ikke længere være i målekabinen. Diagrammerne omtales ofte som vejrtrækninger på grund af deres form. Nogle sygdomme, som f.eks. KOL, viser allerede ganske karakteristiske former for vejrtrækningen, som lægen forklarer patienten. Afhængigt af hvad diagnosen er, diskuterer lægen efter Bodyplethysmografie Derudover er de mulige terapeutiske muligheder og sygdommens betydning for patienten.

For disse sygdomme er undersøgelsen vigtig

  • astma
  • KOL
  • Hus støv allergi
  • emfysem
  • lungehindebetændelse

Bodyplethysmografie

FAQ - 💬

👉 Body plethysmography – Its principles and clinical use. Summary. Body plethysmography allows to assess functional residual capacity (FRC pleth) and specific airway resistance (sRaw) as primary measures. In combination with deep expirations and inspirations, total lung capacity (TLC) and residual volume (RV) can be determined.

👉 The shift volume provides the link to the box pressure that is at the heart of body plethysmography and allows the determination of two primary measures: thoracic gas volume and specific airway resistance.

👉 Plethysmography measures changes in volume in different areas of your body. It measures these changes with blood pressure cuffs or other sensors. These are attached to a machine called a plethysmograph. Plethysmography is especially effective in detecting changes caused by blood flow.

👉 These symptoms include pain or discomfort while breathing and shortness of breath. Your doctor can’t diagnose the underlying cause of your problem from plethysmography alone. However, an abnormal test result can confirm if something is preventing your lungs from holding as much air as they should.


Som Dette? Del Med Venner: