Diabetes: at holde vægt bringer meget

Miste vægt er ikke den eneste løsning: Selv de, der formår at holde deres vægt stabile, kan i mange tilfælde afværge truslen om diabetes. En af fem fremtidige diabetesgevinster kunne undgås, svenske forskere har beregnet. Vægten øger risikoen for diabetes.

Diabetes: at holde vægt bringer meget

Miste vægt er ikke den eneste løsning: Selv de, der formår at holde deres vægt stabile, kan i mange tilfælde afværge truslen om diabetes. En af fem fremtidige diabetesgevinster kunne undgås, svenske forskere har beregnet.

Vægten øger risikoen for diabetes. "Tag off", eksperter opmuntre deres overvægtige patienter. Men det er svært for de fleste - og ofte varer det ikke.

Mål for realistiske mål

Forskere ledet af Alina Feldman fra Umeå Universitet i Sverige har været på udkig efter mere realistiske mål, som kunne reducere risikoen for diabetes i store dele af befolkningen. Ifølge deres resultater behøver det ikke at være den store slankekur ned: Allerede med vægtens vægt kan meget opnås.

Til deres efterforskning rekrutterede de beboere i den svenske provins Vesterbotten, som var i begyndelsen af ​​undersøgelsen 30, 40 eller 50 år. De blev inviteret til en sundhedskontrol, som ikke kun bestemmer BMI, men også glukosetolerance. Dette er signifikant reduceret hos type 2 diabetikere. Hvis tolerancen er reduceret, men stadig i det normale interval, indikerer dette en overhængende diabetes.

Hvordan man undgår at måle fejl og hvor dine værdier skal være, se her.

Mere end halvdelen er stigende

Ti år senere blev deltagerne igen bedt om at undersøge - trods alt accepterede omkring 33.000 mennesker denne invitation. 57 procent af dem havde fået vægt. 29 procent havde holdt deres vægt, 14 procent var faldet.

Næsten 1.100 deltagere havde udviklet diabetes i denne tid - omkring 3,3 procent. Dette oprindeligt tilsyneladende lille tal kan forklares ved, at mange af undersøgelsens deltagere stadig var relativt unge og derfor startede med en lav risiko for type 2 diabetes i undersøgelsen.

Middelalderen er afgørende

Som forventet faldt de, der havde fået vægt, som forventet. Hver procent mere vægt hævede risikoen med i gennemsnit fem procent. Et nærmere kig viser imidlertid, at alder og indledende vægt spillede en central rolle i individets risiko:

  • I yngre deltagere har de ekstra pounds kun påvirket sukkerbalancen, hvis de alligevel var overvægtige alligevel.
  • Situationen var anderledes for de 40-årige: For dem voksede diabetesrisikoen uafhængigt af baseline BMI, da de steg. Dette kan også forklares ved, at yderligere vægt ofte akkumuleres i bukregionen, hvor den har en særlig stærk negativ indvirkning på metabolismen. Dette gælder også for normalvægt.
  • For overvægtige 50-årige, der fortsatte med at vokse, steg risikoen igen kun lidt. Deres diabetes risiko var allerede så høj, at de ekstra pund var næppe mærkbar. Deres sukker metabolisme gav stor fordel af dette, hvis de lykkedes at tabe sig.

"Der er en klar sammenhæng mellem en stabil vægt eller moderat vægttab og diabetes risiko", skriver forskerne. Hvis den voksne befolkning var i stand til at opretholde deres vægt stabil, ville dette blive afspejlet i mindst 22 procent færre diabetes-tilfælde.

Med en gennemsnitlig vægtreduktion på 1-2 BMI-punkter kunne endog 40 procent af alle diabeteslidelser forhindres. Ved den gennemsnitlige svenske højde på 1,72 meter ville det være tre til seks kilo.

  • Billede 1 af 10

    Kløe som en advarsel

    Næsten alle er blevet plaget tidligere: irriterende kløe, også kaldet kløe hos læger. For det meste er det ufarligt, kun af kort varighed og hurtigt glemt igen - primært eksempel: myggenbid. Men selv alvorlige sygdomme kan være bagved det. Ikke altid en hudsygdom er årsagen. Læs her hvad kløe kan være et advarselsskilt!

  • Billede 2 af 10

    Spændte nervefibre

    Kløe er forårsaget af frigivelsen af ​​messenger stoffer, hvilket forårsager visse nervefibre at blive spændt på. Han er faktisk noget som et opkald til hjælp fra kroppen. Fordi den mekaniske friktion af bunden skal fjerne forstyrrende ydre påvirkninger som lus eller lopper. Afhængigt af årsagen til kløen opstår lokalt eller på hele kroppen - og kan endda være kronisk. Hvis det varer længere, skal du konsultere en læge!

  • Billede 3 af 10

    Ill hud

    Hvis der ud over kløen er en synlig betændelse på huden, er der normalt en hudsygdom bag den. Dette er tilfældet i omkring 42 procent af tilfælde af kronisk kløe. Især eksem og psoriasis forårsager problemer for mange mennesker. Men ikke kun: Selv svampeangreb og eksem eller parasitter som kløen kan være kløende. Ofte ser man også huden, at noget er forkert med det: det kaster stærkt, er rødt eller danner hvaler og pustler.

  • Billede 4 af 10

    Allergisk reaktion

    Den ubehagelige kløe kan også være forårsaget af en allergi. I de fleste tilfælde opstår kløen efter direkte kontakt med de allergifremkaldende stoffer. Disse kan f.eks. Være pollen, metaller, latex eller kæledyr.Det overskydende immunsystem producerer masser af histamin. Messenger-stoffet mobiliserer ikke kun kroppens forsvar, men forårsager også kløe.

  • Billede 5 af 10

    Indre organer

    Nogle gange er årsagen til kløen ikke på huden, men inde i kroppen. Under mistanken er her for eksempel galde, nyre eller lever. Forstyrret galdeblæredræning eller leverskade (levercirrhose) kan forårsage galdepigment bilirubin at stige. Dette gør ikke kun huden gul, den også kløer. Ved kronisk nyreinsufficiens og især efter dialyse kan kløe også forekomme.

  • Billede 6 af 10

    Metaboliske og hormonale lidelser

    Den hormonelle turbulens under graviditet, overgangsalderen og under reglen kan forårsage kløe overalt. Morbid hormonændringer (såsom hypertyreose) kan også være årsagen. Andre udløsere omfatter glutenintolerance, underernæring, jernmangel eller diabetes. I diabetes forårsager nerveskader irriterende kløe, der ofte forværres af svampehudsinfektioner.

  • Billede 7 af 10

    kræft

    Kløe over hele kroppen eller kun i lymfeknudernes område kan være tegn på en ondartet tumor i lymfesystemet - som det forekommer for eksempel i Hodgkins sygdom. Delvis kløe allerede år før. Derudover kan andre kræftformer, såsom brystkræft eller lungekræft, ledsages af kløe, men sjældent. Kløe er også en almindelig bivirkning af kræftstråling eller kemoterapi.

  • Billede 8 af 10

    Neurologiske sygdomme

    Også skade på centralnervesystemet kan forårsage kløe. Dette er tilfældet blandt andet i multipel sklerose. Nervøse strukturer ødelægges i denne inflammatoriske sygdom i nervesystemet. Følelser af huden er blandt de første symptomer. Også polyneuropatier, dvs. sygdommen i flere perifere (= liggende udenfor hjernen og rygmarven), fører til kløe - for eksempel i Lyme-sygdommen.

  • Billede 9 af 10

    Bivirkning af stoffer

    Selv medicin kan udløse kløe. Dette er ofte tilfældet for eksempel med antibiotika, psykotrope lægemidler, antihypertensiva eller antikoagulantia. AIDS-patienter kender også problemet, fordi antiviral terapi ofte forårsager kløe.

  • Billede 10 af 10

    Tør hud

    Kløe har ofte ufarlige årsager, såsom tør hud. For det meste er tendensen prædisponeret. Eksterne faktorer som sollys, kold vinterluft eller forkert pleje tørrer ud i huden. Derudover er en sund kost og tilstrækkelig væske vigtigt for god hudpleje. Ældre mennesker har generelt flere problemer med tør hud, fordi fugt og fedtindholdet falder over tid.

Diabetes: at holde vægt bringer meget

FAQ - 💬

❓ Hvorfor taber man sig når man har diabetes?

👉 Når man tager insulin, kan man opleve udfordringer med at holde vægten, især hvis man ikke er velreguleret. Insulin har en række funktioner i kroppen, og for meget insulin kan blandt andet øge kroppens fedtmængde. Man behøver ikke helt undlade at spise kulhydrater.

❓ Hvorfor bliver man træt når man har diabetes?

👉 Fysiologisk set tærer din diabetes på din krop. Medicin, og ændringer i dit blodsukker, kan give øget træthed og ofte også dårligere humør. Oveni kan mangel på fysisk aktivitet også bidrage til din træthed. Psykologisk set kan det være en belastning at passe din diabetes hver dag.

❓ Kan man leve et langt liv med diabetes?

👉 Tidligere studier har allerede påvist, at diabetes er forbundet med en kortere levetid på grund af følgesygdommene. Det svenske studie skiller sig ud ved at have forbundet sygdomsdebut med levetid, kardiovaskulær risiko og forskellen på kønnene.

❓ Hvor længe lever folk med diabetes?

👉 En person med type 1-diabetes i Storbritannien er gennemsnitligt 42,8 år gammel og kan forvente at blive 75,4 år gammel. Det modsvarer gennemsnitligt 32,6 år mere at leve i. En person uden type 1-diabetes, men med samme alder, kan derimod forvente at blive 83 år gammel, hvilket modsvarer 40,2 år mere at leve i.

❓ Hvilken frugt er bedst at spise når man har diabetes?

👉 frugt dagligt, helst fordelt over dagen. Frugt og bær fra tempererede lande påvirker blodsukkeret mindst (for eksempel æble, pære, appelsin). Eksotisk frugt giver oftest større blodsukkerstigning (for eksempel ananas, mango, papaya). Man kan dog sagtens spise banan, selv om man har diabetes.

❓ Er æbler godt for diabetes?

👉 Analyse af flere studier. Folk, der spiste mindst to portioner ugentlig af hele frugter – særligt druer, blåbær, æbler og pærer – havde 23 procent lavere type 2-diabetes-risiko end folk, der spiste meget lidt – mindre end en portion om måneden.

❓ Hvorfor er jeg så træt hele tiden?

👉 Alle mennesker er trætte nu og da, og den hyppigste årsag er naturligvis manglende søvn. Derudover skyldes træthed ofte at man bruger kroppen mere, end man plejer at gøre. Øget fysisk udfoldelse kræver langsom tilvænning, hvilket mange glemmer. Der kan dog også være tale om træthed på grund af diverse sygdomme.

❓ Hvor klør det ved diabetes?

👉 4) Det klør Det gør huden mere tør, og det begynder at klø. Det kan især føles slemt på dele af kroppen, der normalt er mere fugtige. Det kan for eksempel være i skridtet, armhulerne, i hudfolder og mellem tæerne. En anden årsag kan være øget vækst af bakterier og svampe, som giver kløe (se længere nede).

❓ Er æg godt når man har diabetes?

👉 Et helt æg indeholder ca. 7 g protein og 6 g fedt. Grundet æggets høje indhold af mættet fedt, er højst 3-4 æg om ugen passende for de fleste mennesker med diabetes.

❓ Er det godt at spise havregryn når man har diabetes?

👉 Kostfibre er komplekse kulhydrater Kostfibre påvirker, isoleret set, ikke dit blodsukker – men kan være i fødevarer med andre typer kulhydrat, der påvirker blodsukkeret, som f. eks. havregryn og rugbrød.

❓ Hvilket vitamin mangler man hvis man er træt?

👉 Træthed: Træthed kan skyldes mange forskellige ting, men hvis du ofte er træt, så er der en god chance for, at dette skyldes mangel på D-vitamin.


Som Dette? Del Med Venner: