Lægemidler og doseringsformer

Hvad er et lægemiddel? Hvilke doseringsformer er tilgængelige, og hvordan anvendes de? Hvad er i indlægssedlen? Her er svarene.

Lægemidler og doseringsformer

Hvad er et lægemiddel?

Lægemidler eller lægemidler er stoffer, der er beregnet til at helbrede, lindre, forebygge eller opdage sygdomme eller patologiske tilstande. Selvmedikationsbehandling kaldes selvmedicinering. Her vælger patienten sit eget lægemiddel uden recept ved hjælp af et rådgivende apotek.
F√łlgende regler g√¶lder:

  • Pr√łv at finde ud af √•rsagerne f√łr terapien.
  • For f√łrste gang klager meget reserveret med selvmedicinering.
  • Lyt ikke p√• nogen henstilling fra naboer, bekendtskaber mv.
  • Brug kun selvmedicin i en kort periode.
  • Ikke alt "naturl√¶gemidler" og "naturlige" er harml√łse.

For alle alvorlige eller kroniske sygdomme, eller hvis selvmedikationen mislykkes, er gåtur til lægen uundgåelig!

Hvilke doseringsformer er tilgængelige?

Medicin er differentieret i henhold til intern og ekstern anvendelse.

Intern medicin, væske

Til intern brug er der flydende og faste doseringsformer. Fordelen ved v√¶sker (fx dr√•ber eller saft) er deres hurtige indgreb og nem indtagelse. Juice bliver ofte taget af b√łrn, fordi de s√łdes. Derudover indeholder de ingen alkohol (som opl√łsningsmiddel for de aktive ingredienser). En anden gruppe patienter, for hvilke flydende l√¶gemidler kan v√¶re gavnlige, er meget gamle eller meget syge mennesker, hvis evne til at sluge er begr√¶nset.

For at forbedre smagen af ‚Äč‚Äčdr√•ber kan de fortyndes med vand eller juice eller p√• noget sukker. Varm drikkevarer, f.eks. Te, er ikke egnet til fortynding, da varmen kan p√•virke de aktive ingredienser.

Intern medicin, fast

√Örsager til at tage faste l√¶gemidler (f.eks. Tabletter, kapsler, drageer) er brugervenlighed, pladsbesparende transport af pakkerne undervejs og frem for alt dosisens n√łjagtighed. Dette er meget vigtigt, fordi der med underdosering er risiko for, at en tilstr√¶kkelig effekt ikke opn√•s, og overdosis kan for√•rsage mere u√łnskede bivirkninger eller endda symptomer p√• forgiftning. Tabletter, filmovertrukne tabletter, drageer og kapsler varierer ikke kun i udseende, men ogs√• i begyndelsen og virkningsvarigheden.

Tabletter desintegrerer hurtigst i kroppen og frigiver hurtigt deres aktive ingrediens. Smertepiller fremstilles derfor ofte i tabletform for at sikre en hurtig indsats. Tabletter er allerede nedbrudt i maven og absorberet gennem maveslimhinden, i. taget i blodbanen. For at forl√¶nge virkningen af ‚Äč‚Äčen tablet er l√¶gemiddelindustrien udviklet vedvarende frigivelse eller depotformer af l√¶gemidler. Ved visse metoder, for. Som tabletadditiver eller overtr√¶k giver langsomt frigivelsestabletter, vedvarende frigivelse eller Retarddragees en lille forsyning af l√¶gemiddel i kroppen, som gradvist frigives, hvilket sikrer en konstant effekt over flere timer. Dette er en vigtig fordel ved medicin, der skal tages regelm√¶ssigt hele dagen, f.eks. Som i hjerte- og l√¶gemidler til h√łjt blodtryk. Patienten har derefter brug for sin medicin z. B. kun en gang om dagen for at tage og har 24 timer en garanteret og konsekvent virkning af stoffet.

Tabletter, drag√©er eller kapsler kan ogs√• v√¶re enterisk overtrukne. Disse pr√¶parater nedbrydes ikke i maven, men passerer ubeskadiget gennem mavesyren ind i tyndtarmens overdel. Her kan de derefter absorberes i blodbanen. Dette princip anvendes ofte med f√łlsomme l√¶gemidler, f.eks. dem med proteiner eller enzymer. Derudover kan agenter, som kan angribe maveslimhinden, s√•ledes "l√•ses op", indtil de n√•r den mindre f√łlsomme tyndtarme.

Belagte drag√©er og filmovertrukne tabletter er let at sluge takket v√¶re deres glatte overflade samt kapsler med deres glatte gelatineskal. Alle faste doseringsformer skal om muligt tages i opretst√•ende stilling (ikke liggende), da de s√• glider bedst gennem spiser√łret.

En anden fast doseringsform er brusende tabletter, som kombinerer fordelene ved faste og flydende former. Det er s√¶rligt vigtigt, at der med brusende tabletter opn√•s en meget hurtig virkning, fordi den aktive ingrediens allerede kommer ind i kroppen i opl√łst form. Som brusende tabletter er f.eks. Vitaminpr√¶parater og smertestillende midler, hoste- og influenzapr√¶parater p√• markedet. Til dels er de velsmagende ved tils√¶tning af frugtsmag og er derfor med gl√¶de accepteret af b√łrn. Det er vigtigt at tage med nok v√¶ske.

Eksterne doseringsformer

Eksterne l√¶gemidler omfatter salver, pastaer, cremer, geler, opl√łsninger og spray. Selv suppositorier betaler til denne gruppe.

Salver har et h√łjere fedtindhold og en h√•rdere konsistens i forhold til cremer. F√¶lles salvebaser er petrolatum, kakaosm√łr eller lanolin. Mange s√•r og helbredende salver har en fedtet base, der f√•r dem til at forblive p√• s√•ret og ikke tr√¶kke sig tilbage. S√•ledes er dette omr√•de beskyttet og helbredelsen fremmet. Salver anvendes ogs√•, hvor en "bl√łdg√łringseffekt" √łnskes, f.eks. med peeling salver til fod hornhinden.

Cremer har en h√łjere andel vand end salver, tr√¶nger bedre ind i huden og er behageligt let at sprede (en typisk creme base er Eucerin). Dette g√łr dem meget velegnede til medicinsk plejeprodukter.

Med lotioner √łges vandindholdet betydeligt igen, hvilket g√łr dem nemme at sprede p√• kropsoverfladen, selv p√• h√•rede kropsdele. De tr√¶nger hurtigt ind i huden og beh√łver n√¶ppe at gnides. Derfor er de p√• st√¶rkt irriteret og r√łdmet hud, f.eks. i tilf√¶lde af allergi eller solskoldning, anbefales is√¶r.

Fedtfrie geler opfattes som gavnlige i hudirritationer som solskoldning, forbr√¶ndinger, insektbid og allergiske reaktioner p√• grund af deres lidt afk√łlende virkning. Derudover indeholder geler, i mods√¶tning til cremer og lotioner, ikke emulgatorer og konserveringsmidler, hvilket er en s√¶rlig fordel for allergik√§nslige individer.
Eksternt kan mange typer l√łsninger anvendes, med den fordel, at de ikke holder fast eller fedt og bev√¶ger sig godt.

Sprays letter anvendelsen af ‚Äč‚Äčen flydende form, is√¶r p√• st√łrre kropsoverflader, f.eks. Isspray til sportsskader, spray til insektafvisende eller sprayforbindelser.

En anden vigtig l√¶gemiddelform er suppositorier, der anvendes rektalt (i anus) eller vaginale suppositorier, der inds√¶ttes i vagina. Disse l√¶gemiddelformer har den fordel, at l√¶gemidlet ikke transporteres gennem maven og tyndtarmen, men p√• slimhinden i rektal eller. Vaginalomr√•det registreres. Suppositorier er velegnede til brug hos sp√¶db√łrn, hos patienter, der er tilb√łjelige til opkastning, eller hos dem, der er f√łlsomme for maven. Suppositorier anvendes ofte med systemiske (hele kroppen) virkninger, f.eks. Reumatisme, analgetika. Kun lokale virkninger har h√¶morroide og vaginale suppositorier.

Vaginale suppositorier bruges bedst, mens de ligger, lige f√łr sengetid, fordi den n√łdvendige opholdstid for suppositoriet p√• stedet er ret garanteret.

Eksterne doseringsformer til √łje, n√¶se, √łre

√ėjedr√•ber laves sterile og kan anvendes efter kun at √•bne flasken 4 i maksimalt 6 uger, siden da kan opl√łsningens sterilitet ikke l√¶ngere garanteres. √ėjedr√•ber er ogs√• tilg√¶ngelige i enkeltdoser, hvor ulemperne ved kort holdbarhed elimineres. Derudover er der ingen tils√¶tning af konserveringsstoffer med denne lille m√¶ngde, en s√¶rlig fordel for allergikere. √Čn ans√łgning pr. Ans√łgning er tilstr√¶kkelig i det syge √łje, mere kan ikke absorberes. Ans√łgningen opn√•s bedst med hovedet b√łjet tilbage og √łjet bredt √•bent.

Til salver er det bedst at placere en ca. 1 cm lang salve i konjunktivalssækken. For dette trækkes det nedre låg lidt ned med din finger.

N√¶se dr√•ber skal dryppes ind med hovedet ned (h√łjst 2 dr√•ber per n√¶sebor). Efter instillation b√łj dit hoved fremad. S√• n√¶sedr√•berne er bedst fordelt og l√łber ikke ind i halsen. N√¶seprayer er mere hygiejniske end n√¶sedr√•ber og mere praktisk i brug. Med doseringssprayer opn√•r man en h√łj doseringsn√łjagtighed over doseringsanordningen, hvilket garanterer en altid samme m√¶ngde aktiv stof samt hurtig anvendelse. Dette er s√¶rligt fordelagtigt hos b√łrn.

√ėredr√•ber er normalt lavet p√• en olieagtig basis. Ans√łgningen skal foretages med hovedet vippes til siden, s√• v√¶sken kan spredes langsomt. √ėredr√•ber m√• ikke bruges for koldt, ellers kan det medf√łre en ubehagelig fornemmelse i √łret.

Hvad er i indlægssedlen?

Da der altid er nogle risici, n√•r du tager medicin, b√łr du altid s√łge gode r√•d fra din l√¶ge eller apotek. Dette g√¶lder ogs√• for varighed, hyppighed og dosering. Desuden kan du ogs√• informere dig selv ved at l√¶se indl√¶gssedlen omhyggeligt om det relevante l√¶gemiddel.
Indholdet og strukturen af ‚Äč‚Äčindl√¶gssedlen er veldefineret, f.eks. Alle bivirkninger skal n√¶vnes, selv de mest sj√¶ldne.
Tabellen giver dig information om, hvad frekvenserne af bivirkninger betyder:

  • hyppigt = mere end 10%
  • lejlighedsvis = 1 - 10%
  • sj√¶ldne = mindre end 1%
  • meget sj√¶lden = mindre end 0, 1%
  • Individuelle sager = Individuelle sager, der endnu ikke kan vurderes

Du skal absolut v√¶re opm√¶rksom p√• kategorien af ‚Äč‚Äčkontraindikationer (kontraindikationer). Det angiver, hvorn√•r et l√¶gemiddel ikke skal tages under nogen omst√¶ndigheder. For eksempel er graviditet eller nedsat nyre- eller leverfunktion en kontraindikation for visse l√¶gemidler, s√•dan st√¶rke analgetika.Hvis du tager flere medicin p√• samme tid, skal du f√łrst sikre dig, at de ikke p√•virker hinanden negativt, jeg. sv√¶kke eller forst√¶rke hinanden. Dette g√¶lder ogs√• for mad og drikkevarer (kaffe, cigaretter og alkohol).

Hvis du tager flere l√¶gemidler, skal du ogs√• l√¶se afsnittet "Interaktioner" i indl√¶gssedlen. N√•r din medicin er ordineret af l√¶gen eller du har valgt det selv, skal du v√¶re velinformeret. De flere oplysninger, du har, Jo mere m√•lrettede og sikrere kan du bruge din medicin. L√¶ger og apotekere er dine vigtigste kontaktpersoner. Stol ikke p√• r√•dgivning fra l√¶gfolk. Til de samme symptomer beh√łver det samme l√¶gemiddel ikke at v√¶re egnet til enhver patient!


Som Dette? Del Med Venner: